Epilog

Paladinen og de to troldmænd sidder i borgmesterens køkken og spiser knækbrød med ost og marmelade.

Jeg er glad for at i reddede mig og byen. Hende borgmesteren, havde overbevist sig selv om at hun var ved at beskytte byen for demoniske indtrængen, men jeg tror det allerede var sket. At den allerede hviskede tanker i hende øre.

I ser uden hvor hvordan det ene får efter det andet ligger på jorden og vrider sig i kramper indtil ulden falder af dem og afsløre en nøgen menneske krop. De blufærdige mennesker skylder sig hjem for at finde noget tøj og deres savnede familie. Når tiden er inde er der nogle der skal snakke med dem, men lige nu skal I have et hvil og beboerne skal finde sig selv.

Malarc kigger spørgen på Thain og forsøger igen.

Mistrelva, borgmesteren og troldkvinden her i byen, var gået igang med en vild tryldeformular der inkluderede hele byen
Jeg var uenig med hendes tilgang og vi diskuterede det flere gang.
Da jeg opdagede at hun havde lagt 9 hvide sten med magiske runer rundt omkring hele byen konfronterede jeg hende.
Hun blev pigesur og hun startede besværgelsen.
Jeg forsøgte at stoppe hende.
Hendes, min og demonens magi intergerede på en vild og ukontronleret måde
Det er nok det som forvandlede beboerene og som satte os uden for tiden. Tror jeg.
Jeg så bare Mistrelva pludselig blive revet ud af cirklen og så var i og demonen der.
Da demonen var væk og... Her stopper han og leder efter et tilpads simpelt ord. Magien normaliserede sig, så blive beboerne normale igen