Fårets Forbandelse

Alistair Breslov svinger sit sværd og den første ulv ligger død i græsset. Den tredie ulv springer op Alistair og bider ham i sværd armen

Den anden ulve begynder af pive som signal til den tredie at det her ikke er sjovt mere. Deres leder er allerede død.
De tager benene på nakken og stikker af ud af byen.

Huset er et hus som så mange andre. En dør står på klem og der ser ud til at det har stået tomt nogle dage. Ildstedet er gået ud og er blevet koldt. Langbordet er støvet men der ligger en lille bog på bordet. Det er vist en ung piges dagbog, men det sidste indlæg er interessant.


Det er den tredie dag med storm og skænderier. Det er, som om hele verden er ved at gå fra forstanden. Jeg forstår ikke troldmændenes sager, men jeg ved, at vi er fanget midt i deres kamp.

For en måned siden kom han – den flotte unge troldmand fra den store verden udenfor. Han talte høfligt til Mistrelva i starten, sagde, han var her for at hjælpe. De brugte mange aftener i borgmesterens hus, talte lavmælt om gamle skrifter og magiske ting, jeg aldrig har forstået. Vi tænkte, at de var venner.

Men så begyndte uvejret. Ikke af vind og regn, men af ord. Den flotte troldmand kaldte Mistrelva for en løgner. Han sagde, at hun havde rørt ved kræfter, der ikke burde tilhøre noget menneske. Hun svarede med hårde ord – sagde, at han ikke forstod, hvad hun prøvede at gøre.

Der kom en aften, hvor de skændtes ude på torvet, så alle kunne høre det.

"Du leger med kræfter, der ikke kan kontrolleres!" råbte den flotte troldmand.
"Jeg leger ikke!" hvæsede Mistrelva. "Jeg beskytter! Du aner ikke, hvad du har stukket næsen i, dreng!"

Så svang hun sin stav, og et lysende skjold blinkede frem i luften foran hende. Han prøvede at tage hendes bøger, men hun jog ham væk med magi. Jeg husker, hvordan hans øjne lyste i natten – ikke af frygt, men af vrede.

Da i kommer til bormesterens hus er hovedøren blokeret og der er en forfærdelig stank. Alistair lægger mærke til en mærkelig summen der komme oppe fra tårnet.

Ved fælles hjælp, Thain som knækker slåen og Alistair som lægger krafterne i, får i åbnet døren. Døren åbner langsomt som afsløre blod og mider på gulvet. Der har ligget 3 får bag døren, døde af sult og midt under forråndelsen. Det er kilden til den forfærdelige stank.

Inden for er
Modtagelses rum
Rummet er ca 3x4 meter, udfylder behovet for en entre, gardarobe og et venteværrelse
Der er døren i kom ind af, og en yderligere dør der står åben.
Her ligger 3 døde rånende fåre lig

Borgmesterens arbejdsværelse
Rummet er ca 4x5 meter. Der er her at borgmestere pligterne bliver udført. Af nævneværdigt er der et arbejdsbord og en bogreol.
Ud over døren i kom ind af, er der en yderligere dør som står åben.

Køkken alrum
Rummet er ca 4x5 meter. Køkken med et langt spisebord. Der ligger talerkner og krus til 4 personer. Der er roddet i lokalet. Sultne får har forsøgt at spise mad der ikke var designet til får.
Ud over døren i kom ind af, er der en lille dør med en slå på, og en kraftigere dør. Den kraftigere dør leder ind til tårnet.

Alistair finder ikke noget relevant i arbejdsværelset.
Hvad fårene angår er det rimeligt sikkert at de tre engang var mennesker, der arbejde i bormestergården og ikke kunne komme ud efter forvandlingen.